Indefrysningsordningen hos Ø/strøm
Du kan som kunde hos Ø/strøm blive tilmeldt Indefrysningsordningen. Her på siden vil vi prøve at besvare så mange spørgsmål som muligt. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, så kontakt Kundeservice, der sidder klar mandag-torsdag kl. 9.00 – 15.30 og fredag kl. 9.00 – 12.00.
På siden finder du svar på:
- Hvad er indefrysningsordningen?
- Hvad skal jeg bruge?
- Hvornår kan jeg tilmelde mig?
- Hvor længe gælder Indefrysningsordningen?
- Hvor meget kan indefryses?
- Omkostninger ved ordningen?
- Hvordan tilmelder man sig ordningen?
Spørgsmål & svar om Indefrysningsordningen
Hvad er indefrysningsordningen?
Indefrysningsordningen er en mulighed for midlertidigt at indefryse en del af regningen for el, gas og fjernvarme, hvis prisen når over et fastsat prisloft, og senere afdrage lånet over en årrække. Der er tale om en midlertidig og frivillig ordning, og du tilmelder dig ordningen direkte på minForsyning via vores hjemmeside.
Du kan også læse mere, via borger.dk her.
Hvornår kan jeg tilmelde mig?
Du kan stadig tilmelde dine kommende betalinger. Hver tilmelding skal ske før regningen betales, i den pågældende måned.
Har du ikke fået tilmeldt din nyeste regning? Kontakt straks kundeservice, så kan de hjælpe dig!
Hvor meget kan indefryses?
Det er den rene elpris, ex. moms, der kan indefryses – minus 80 øre.
KvartalsEL pr. 1. kvartal 2023 er 371,33 øre/kWh.
KvartalsEL ex. moms er 297,06 øre/kWh.
Af de 297,06 øre/kWh skal der trækkes 80 øre/kWh = 217,06 øre/kWh. Det er dette beløb der kan indefryses.
For en regning på 1.000 kWh svarer det til at 2.170,64 kr. kan indefryses.
For SpotEL er det samme regnestykke. Her tages der blot udgangspunkt i den enkelte kundes gennemsnitspris i perioden for den rene elpris ex. moms.
Hvad skal jeg bruge?
Med få steps er det muligt at tilmelde sig ordningen. Du skal bruge:
- MinForsyning via www.ø-strøm.dk
- MitID/NemID
- CPR nummer
- Kundenummer og adgangskode fra seneste faktura
- Log på minForsyning, tilmeld og bekræft
Hvor længe gælder Indefrysningsordningen?
- Fakturaer fra d. 01.11.2022 – 31.10.2023 kan delvist indefryses.
- De første 2 år er der afdragsfrihed
- Fra år 3-6 afdrages det indefrosne beløb med fast, månedlig afdragsordning, eller det fulde beløb tilbagebetales på én gang.
Omkostninger ved ordningen?
- Private kunder betaler 2% i årlig rente.
- Erhvervskunder betaler 4,4% i rente.
- Dertil er der et tilmeldingsgebyr på ordningen på 1.000 kr., der indefryses over de 5-6 år. Dette er et engangsbeløb.
Hvordan tilmelder man sig ordningen?
Tilmelding sker på minForsyning, med brug af MitID/NemID, samt CPR eller CVR-nummer.
Det er vigtigt at du tilgår MinForsyning via vores hjemmeside.
Under Min Profil tilmeldes Indefrysningsordningen.
Scroll ned til ”Notifikationer” – hvor du finder "Indefrysningsordning" her skal du tilmelde dig.
NB! Det er ikke muligt at fortryde tilmelding på denne side. Tilmelder du dig ved en fejl, kontakt vores kundeservice, der kan framelde dig igen. Kontakt kan ske via post@o-strom.dk eller på telefon 6251 1055.
Er CPR-nummeret forkert; ikke udfyldt eller udfyldt med ”111111-0000”, så har vi ikke det korrekte CPR-nummer. CPR-nummer kan kun korrigeres af Kundeservice – kontakt os endelig hvis du har brug for hjælp.