Vores Direktør Lars Birk Rasmussen svarer i dagens Fyns Amts Avis på spørgsmålet, som Jens Helt Jessen rejser.
Jens undrer sig over, hvorfor hans elregning er steget, når Langeland producerer nok strøm til at være selvforsynende.
Elpriserne stiger - men hvorfor bruger vi ikke bare al den grønne strøm fra vindmøllerne på Langeland til de Langelandske forbrugere?
Vindmøllerne på Langeland er privat ejet. De sælger deres produktion af strøm til el-handlere, der kan videreformidle det til NordPool, som er det sammenhængende nordiske el marked.
Tilsvarende er der el-handlere, der køber fra NordPool og sælger til el-virksomheder som f.eks. Ø/strøm. Det er altså herfra, at Ø/strøm køber el. Imellem disse led er der nogle, der er balanceansvarlige, således der er balance mellem produktion og forbrug.
Når priserne på elmarkedet er høje, må Ø/strøm betale mere for den strøm, som vi sælger videre til vores kunder på Langeland, Siø og Strynø.
Vores pristillæg er det samme. Så det er ikke os, der tjener på situationen – nærmest tværtimod da vores indkøbsrisiko er steget i takt med de urolige priser.
Læs Lars' svar i Fyns Amts Avis.
Du kan også læse en artikel fra Green Power Denmark som forklaring på de stigende elpriser.